Vor avlshingst, Ens Snapshot havde en stor dag på Jydsk Væddeløbsbane søndag eftermiddag med sejr til såvel Winston Sisa i Jydsk 3-årings Grand Prix og Victoria Sisa i Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix. Desuden blev Wasabi Cloc en tæt nummer to i Consolation-løbet.
Winston Sisa, der trænes af Jan Dahlgård, men havde Steen Juul i sulkyen, tog spids fra sin udvendige startplads og siden var det spil til et mål.
Ingen var i stand til at udfordre ENS Snapshot-sønnen, der sejrede afstoppet i 1.15.3a/2360 m. Vindertiden var den næsthurtigste i løbets historie – kun overgået af Therumoursaidfire, der i fjor vandt i 1.15.1.
Winston Sisa ejes af københavnske Stald Trot-On og er opdrættet af Bjarne Ladefoged.
Bjarne Ladefoged er både opdrætter og ejer af Victoria Sisa, der trænes af Martin Hansen, men som køres af Rene Kjær.
Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix blev et utroligt spændende løb, hvor dommerne måtte se på målfotoet i flere minutter, før de kunne hejse Victoria Sisa som vinder, foran favoritten Verify Dust med Jeppe Juel, der havde ført undervejs.
Efter en hastig åbning af Verify Dust i 1.10-tempo kom Victoria Sisa frem i dødens, og det var mellem disse to slaget stod i opløbet.
Victoria Sisa sejrede i 1.16.1a/1800 m.
I consolationløbet sluttede Wasabi Cloc med Henrik Lønborg godt af til andenpladsen bag Whisky in the Jar, så man kan ikke andet end sige, at ENS Snapshot virkelig satte sit præg på søndagens danske storløb.
Obi Wan og Politiken går næsten samtidigt over mål .
Ny banerekord og elitetid 1.10.1 – vindere på flere baner – jo, ENS Snapshot-afkommene hævder sig godt i løbene.
Tarantino med Birger Jørgensen i sulkyen satte ny banerekord for 4-årige hoppe, da den vandt en sikker sejr på Bilund Trav i 1.16.2/2000 m volte. Tarantino trænes af Søren Johansson og ejes af Miakel Poulsen – Torben Christiansen er opdrætter-
Ens Snapshots mest vindende og hurtigste afkom Politiken var meget tæt på at slå Danmarksrekordholderen Obi Wan på Jägersro.
Politiken med Morten Friis skyggede Obi Wan under løbet, og angreb midt i opløbet – over mål var der ikke meget der skilte de to danske heste. Politiken fik noteret elitetiden 1.10.2a/1600 m, mens Obi Wan fik noteret 1.10.1 – samme tid som millionløbet Åbergs Memorial senere på aftenen blev vundet i.
Og øvrige Ens Snapshot-afkom, der har gjort sig godt bemærket:
I Billund vandt Snap Lomumba med Bøje Laursen i 1.17.9/2000 m.
I Aalborg vandt Angelina med Kaj Jensen årets første 2-årsløb på den bane – Angelina vandt suverænt i 1.19.0(2000 m
Senere på aftenen sejrede Priska med Christian Lindhardt i 1.17.0a/2100 m.
Vi du også have et ENS Snapshot afkom – Gunner Christiansen har flere til salg . ring på 40 38 52 26
ENS Snapshot-sønnen, Politiken med Morten Friis vandt søndag eftermiddag det traditionsrige Harald Lunds Mindeløb på Car Center Racetrack.
Politiken gik til start som storfavorit, og trods et hårdt løb indfriede den forventningerne med Morten Friis i sulkyen og hjemførte førstepræmien på 75.000 kroner.
Politiken sejrede i 1.13.2a/1640 m og med førstepræmien har Politiken nu tjent 1.7 millioner kroner i karrieren.
ENS Snapshot-datteren Salina med Jeppe Juel i sulkyen, vandt onsdag eftermiddag en meget sikker sejr på Billund Trav i 1.13.4a/1900m.
Salina – vandt sin 9. sejr i rekord 1.13.2 på Billund Trav. arkivfoto.
Salina blev sendt tidligt til spids i løbet, og havde ingen problemer med at holde hjem til sejr i ny rekord 1.13.2.
Salina, der ejes af anpartsstalden. Salina Klubben, fik 15.000 kroner for sejren, og rundede ikke blot 100.000 kroner i sæsonindtjening, men også 200.000 kroner i totalomsætning.
I alt har Salina nu tjent 212.902 kroner – heraf 112.602 kroner i år.
Vil du også have et afkom som Salina – og din hoppe endnu ikke er kommet i fol.
Wishing Stone kvalificerede sig i nat til start i finalen i den canadisk storløb, Maple Leaf Trot, der køres næste lørdag med en samlet præiesum på over 3 millioner danske kroner.
Wishing Stone er atter tilbage i løbene i USA efter den har bedækket i Staten New Jersey.
Herhjemme er Wishing Stone tilgængelig på frossen sæd og koster kun 0 5.000 dollars.
Ring til Gunner Christiansen på 40 38 52 26 og bestil sæd til din hoppe efter Wishing Stone.
ENS Snapshot-sønnen Wishing Boy understregede endnu engang, at den er af af dansk travsports allerbedste 3-åringer, da den vandt en sikker sejr på Jydsk Væddeløbsbane søndag eftermiddag.
Steen Juul sad igen bag Wishing Boy, der lynstartede og siden beherskede hver en meget af løbet.
Den formodede hårdeste konkurrent, Opdrætningsløb-vinderen Whte Russian lå i ryg fra start.
Steen Juul sørgede for, at der aldrig blev plads til at White Russian kunne komme ud til angreb, og Wishing Boy vandt sikkert i 1.15.9a/1800 m foran Wizard Simoni med Rene Jonassen, der sluttede godt af udvendigt og henviste White Russian til tredjepladsen – de fik begge noteret 1.16.1.
Wishing Boy ejes af Knud Erik Ravn, T. Staach og Poul Erik Jensen og trænes af Gordon Dahl.
Med dagens førstepræmie på 60.000 kroner er det nu blevet til 192.000 kroner i år.