The Great Star som en star
Ens Snapshot-sønnen The Great Star med Kent Friborg i sulkyen var en af fredagens mest overlegne vindere på Billund Trav.
Ved målpassage var The Great Star 7 længder foran nummer to, og den forbedrede sin rekord ved den sikre sejr til 1.16.7/2000 m volte.
The Great Star ejes af Trav Team A/S og trænes af Anders Sørensen, Billund.
En anden fin præstation leverede den 3-årige Ens Snapshot-søn, Wasabi Cloc med Henrik Lønborg.
Parret førte til kort før mål, hvor de måtte se Wega Vang gå forbi til sejr.
Wasabi Cloc noteredes for ny rekord 1.15.1a/1900 m.