Ens Snapshot Ens Snapshot

Den sikre

Ens Snapshot

Michael's Turn Michael's Turn

Den spændende

Michael's Turn

Forfatter: snapshot

Michael’s Turn 2-åring træner forrygende

Vi har modtaget billeder fra et træningsarbejde af Michael’s Turn-afkommet Corleone (N), som er i træning hos Bo Westergaard. Det ser mildest talt forrygende ud, og stalden er meget glad for hesten.

DU kan også få en Michael’s Turn “produceret”. Det er bare at ringe til Gunner Christiansen på 40 38 52 26. Læs mere om Muscle Hill-sønnen Michael’s Turn HER.

30 Ens Snapshot-afkom til start

ENOK er en af de 20 Ens Snapshot-afkom, der er til start i Aalborg mandag og tirsdag. Foto: Burt Seeger

Så ruller hjulene i dansk travsport igen. I første omgang dog uden publikum, men vi kommer i gang, og det skal vi nok være glade for. Racing Arena Aalborg lægger ud med løb både mandag og tirsdag, og Ens Snapshot har hele 20 afkom til start på de to løbsdage! Ligeligt fordelt med 10 mandag og 10 tirsdag. Og for det ikke skal være løgn, så starter der også 10 Ens Snapshot-afkom i Billund på torsdag…

Vi håber at kunne berette om en vinder eller to. Eller tre 😉 God søndag!

Dixi vandt på Axevalla 24. marts

I disse Corona-tider, hvor der ingen løb er i Danmark, så havde vi næsten overset en sejr til Ens Snapshot. Den kom på Axevalla i tirsdags, hvor Bo Westergaard kørte egentrænede Dixi til flot sejr i 1.16,4a/2140m trods startspor i anden række.

Billedet herunder er fra en tidligere sejr i Aalborg med Søren Klitgaard i sulkyen.

Foto: Ditte Hesselborg

Følnyt fredag 20. marts

Første føl ud af 22 har set dagens lys her på stutteriet. Et fint og meget energisk hoppeføl efter Michael’s Turn og Noomi Garbo (Earthquake).

Noomi Garbo var selv en dygtig væddeløber med rekord 1.13,4 og 450.500 n.kr. indløbet. Det er hendes femte afkom.

Løbspause i Danmark

Pga. Corona-virus er det besluttet at aflyse alle travløb i Danmark i foreløbig to uger. Men i løbspausen kan følhoppeejerne jo passende begynde at studere, hvilken hingst, der skal bruges i denne sæson.

Vi har to gode kandidater til din hoppe. Den ene er Avlschampion i 2019 – Ens Snapshot – og den anden er Muscle Hill-sønnen Michael’s Turn, hvis afkom fra 2018 og 2019 ser fantastiske ud. Ens Snapshot taler for sig selv med afkom som Politiken, Winston Sisa, Commit Boom Bay, Please Perfect, Apapmand, Wonderboy, Balotelli, Salina, Barolo osv.

Begge heste står til kun 0 + 12.000 kr. + moms. Se mere i annoncen herunder.

To sejre til Ens Snapshot-afkom i Billund 1. marts

Det blev til to flotte sejre til Ens Snapshot-afkom ved Billund Travs sæsonpremiere søndag eftermiddag.

Flemming Jensen lagde for med Andre Ward i 4. løb, som vandt totalt afstoppet og ukørt (sådan så det i hvert fald ud fra sidelinjen) i toptiden 1.13,1a/1900m. Det var første start i 5,5 måneder, og der venter Andre Ward en stor sæson!

Andre Ward over mål med stramme barduner for Flemming Jensen. Foto: Kjeld Mikkelsen.

Næste sejr kom til norskfødte Flirting Diamond, så virkelig har fundet melodien i år. Anden sejr i træk, og vindertiden 1.17,2/2020m. Odds helt i bund med 1,40 og mon ikke Flirting Diamond matches mod nogle af de sjovere årgangsløb i Norge i løbet af året?

Flirting Diamond vandt for Steen Juul på Billund Trav søndag eftermiddag. Foto: Kjeld Mikkelsen.

Benjamin Nordal imponerede i Aalborg 28. feb.

På den sidste løbsdag i februar vandt Benjamin Nordal en imponerende sejr i Aalborg for Casper M. Nielsen. Spids og slut var opskriften, og vindertiden blev så fin som 1.13,8/1640m.

 

 

 

 

 

 

 

Benjamin Nordal vinder i Aalborg 28. februar. Foto: Ditte Hesselborg

Bosse Game vandt på Lunden 23. feb.

Ens Snapshot-sønnen Bosse Game imponerede reelt på Lunden søndag eftermiddag, hvor den sejrede trods et løb i dødens på så god en hest som Cody S undervejs. Bosse Game vandt på 1.15,0a/2000m med Aarhus-træner Michael Lønborg i sukyen.

BOSSE GAME med Michael Lønborg vinder på Lunden. Foto: Burt Seeger.

 

Snap, Snap, Snap i Odense 21. feb.

Ved løbene i Odense fredag sagde det Snap, Snap, Snap! Altså tre sejre til Ens Snapshot-afkom. Det startede i 2. løb, hvor Preben Kjærsgaard kørte Envy Secret til kort sejr foran Escape A P. I 4. løb leverede Barolo en seksstjernet præstation, da den plukkede Aros Line ned fra dødens efter en start på løbet i tredje spor. Sidste sejr kom i det afsluttende SU-løb, hvor Patrick Bang Pedersen kunne aflægge maidentitel, da han vandt med Be Loved B P efter en fin styring.

Barolo besejrer spidskørte Aros Line (4) i en flot opløbsduel. Foto: Gorm Johansen

Dream Kåsgård vandt i Aalborg 17. feb.

Ved lunchløbene i Aalborg mandag middag vandt Ens Snapshot-sønnen Dream Kåsgård en ganske flot sejr for Flemming Jensen. Dream Kåsgård kunne overtage spidsen fra Tough Macoy på første langside, og resten var defilering. Vindertiden fine 1.16,7 over de 2140m, som i anledning af den hårde blæst blev afviklet som linjestart.

Foto: Ditte Hesselborg

Vi leverer transportsæd efter begge hingste!!
Rabat ved flere hopper

ENS Snapshot og Michaels Turn står til bedækning for
0 + 12.000 kroner excl. moms

Kontakt

Gunner Christiansen
Nørgårdsvej 31,
9440 Åbybro.
Tlf: 40 38 52 26
Email: gunnerchristiansen@outlook.com