To sejre til Ens Snapshot-afkom i Billund 1. marts
Det blev til to flotte sejre til Ens Snapshot-afkom ved Billund Travs sæsonpremiere søndag eftermiddag.
Flemming Jensen lagde for med Andre Ward i 4. løb, som vandt totalt afstoppet og ukørt (sådan så det i hvert fald ud fra sidelinjen) i toptiden 1.13,1a/1900m. Det var første start i 5,5 måneder, og der venter Andre Ward en stor sæson!
Andre Ward over mål med stramme barduner for Flemming Jensen. Foto: Kjeld Mikkelsen.
Næste sejr kom til norskfødte Flirting Diamond, så virkelig har fundet melodien i år. Anden sejr i træk, og vindertiden 1.17,2/2020m. Odds helt i bund med 1,40 og mon ikke Flirting Diamond matches mod nogle af de sjovere årgangsløb i Norge i løbet af året?
Flirting Diamond vandt for Steen Juul på Billund Trav søndag eftermiddag. Foto: Kjeld Mikkelsen.