2014 – et godt år for ENS Snapshot
Ejere af afkom efter vor avlshingst, Ens Snapshot havde et godt år i 2014.
ENS Snapshot placerede sig på en fin andenplads på hingstelisten (alle aldre) og på hingste-listen for 3-åringer var ENS Snapshot klart i spidsen foran Great Challenger!
ENS Snapshots 3-åringer vandt både flest løb (31) og penge 1.6 millioner kroner.
ENS Snapshot-sønnen Winston Sisa vandt ikke blot Dansk Trav Kriterium på imponerende vis, men den blev også kåret som Årets 3-åring! Winston Sisa overvintrer som klar favorit til Dansk Trav Derby.
ENS Snapshot er også fader til andre årgangsheste som Wishing Boy, Victoria Sisa og den nu desværre afdøde U S Snapshot, Unik Tamsen m.fl.
ENS Snapshot 4-åring, Turbo Day blev kåret som Årets Hest på Lunden, og den et år ældre, Salina henrykkede sine mange ejere i Salina-klubben ved at vinde 5 sejre og tjente 125.000 kroner.
Photo Gardenia havde en eventyrlig sæson, hvor den vandt ikke færre end 10 sejre.
Jo, ENS Snapshot har slået sit navn fast som en af dansk travsports mest betydende avlshingste – han laver både gode hingste og hopper med godt temperament – og de klarer sig på alle distancer.
Snart begynder bedækningssæsonen 2015!
Har du bestilt plads til din hoppe?
Ring Gunner Christiansen på 40 38 52 26