ENS Snapshot har flere fine 2-åringer på banerne i år – en af den er Victoria Sisa, der ejes og er opdrættet af Bjarne Ladefoged og trænes af Martin Hansen i Billund.
Victoria Sisa debuterede med sejr på Charlottenlund Travben i 1.19.3/2000 m og mandag aften sejrede Victoria Sisa så igen – nu på Skive Trav, hvor hun legede sig til sejr i flotte 1.18.7/2120 m – en notering, der med bred margin er ny banerekord for 2-åringerne på Skive Trav
ENS Snapshots mest vindende søn (foreløbig), Politiken har virkelig fundet en formtop, og søndag eftermiddag holdt den på ny legestue med dele af den danske hurtigklasse på Skive Trav.
Et angreb fra Neo Holmsminde efter 700 meters kørsel blev sikkert afvist, og derefter var det spil til et mål for Politiken, der sejrede helt efter behag i 1.13.8a/1900 m for Morten Friis.
Næste opgave bliver Koster Memorial om 14 dage.
Vi glæder os!
ENS Snapshot-sønnen, Please Perfect, der trænes af Steen Juul, vandt torsdag aften sin sjette sæsonsejr. Det skete på Åby Travet ved Gøteborg.
Steen Juul havde overladt linerne til Thomas Uhrberg, der kvitterede ved at en sikker start til mål sejr i 1.13.0a/1640 m og med førstepræmien på 34.014 kroner (danske) rundede Please Perfect en indtjening på 300.000 kroner alene i denne sæson.
I alt er det nu blevet til 844.442 kroner i karrieren.
Please Perfect ejes af Light Valley Stud og er opdrættet af Torben Pilgård.
ENS Snapshot-datteren Victoria Sisa med Rene Kjær i sulkyen var en meget sikker vinder af 2-årsløbet på Kriterie-dagen på Charlottenund Travbane.
Victoria Sisa, der trænes af Martin Hansen i Billund, var i spids fra start til mål og sejrede sikkert i 1.19.3/2000 m.
Victoria Sisa har Kadu (Shane T Hanover) som moder – Victoria Sisa er Kadu’s første startende afkom. Hun er opdrættet af Bjarne Ladefoged.
ENS Snapshot har nu haft fem startende 2-åringer – de tre har løbet bedre end 1.18.0 – og alle har løbet bedre end 1.20.
Du kan allerede nu reservere plads ved ENS Snasphot i 2014 . – eller vil du købe et ENS Snasphot-afkom?
Ring Gunner Christiansen 40 38 52 26
ENS Snapshot-afkom prægede søndagens Jydsk 2-årings Grand Prix, idet hingsten U S Snapshot med Steen Juul sejrede efter føring det meste af løbet i flotte 1.17.3a/1800 m, mens Unik Tamsen med Birger Jørgensen blev nummer tre i 1.17.4.
Og Unik Tamsen kunne måske være blevet nummer to, hvis den havde fået frit løb i opløbet.
Men altså en stor succes for vor avlshingst ENS Snapshot.
U S Snapshot ejes af den nye storstald Larsen & Villadsen I/S, der her fik sin første storløbssejr. Den trænes af Grdon Dahl og er opdrættet af Torben Christiansen.
Unik Tamsen trænes også af Gordon Dahl og ejes af storhesteejeren Per Damberg. Jette Tamsen har opdrættet Unik Tamsen.
Vi ønsker Tillykke til vinderne
Vil du også have en vinderhest efter ENS Snapshot, så kan du allerede nu reservere plads til din hoppe til næste år, men du kan også købe en af de fine ungheste vi har efter tophingsten Ens Snapshot.
Kontakt Gunnar Christiansen på 40 38 52 26
Ens Snapshot havde en fantastisk weekend i Aalborg, hvor Salina sejrede lørdag og såvel Politiken som Unik Tamsen om søndagen.
Aalborghesten Salina fortsætter de fine takter, og på en meget flot afslutning nåede den frem til sejr for Jeppe Juel i 1.15.0/2120 meter.
Det var tredje sejr i træk til Salina på Aalborg-banen og siden den blev Aalborghest.
Politiken har i lang tid været mest vindende og hurtigste afkom efter ENS Snapshot, og den position understregede den med stor tydelighed, da den satte den danske elite til vægs ved en fornem sejr med Morten Friis i sulkyen.
Efter et perfekt løb i andet par udvendigt skød Politiken frem i opløbssvinget, og ind i opløbet trak Morten Friis det norske hovedløb.
Da var det som om Politiken fandt et ekstra gear, og den trak fra konkurrenterne til sikker sejr i 1.11.8a/1600 m – kun 1/10 fra banerekorden.
I 2-årsløbet startede Unik Tamsen med Birger Jørgensen for anden gang i karrieren. I debuten sad Unik Tamsen fast i ryg på en tredjeplads over mål.
Her sad den i vinderhullet indtil midt i opløbssvinget, hvor Birger Jørgensen trak den bagom og sendte den frem ude i tredje spor.
Ned gennem opløbet fightede Unik Tamsen sig til sejr i 1.18.9a/2100 m
Unik Tamsen trænes af Gordon Dahl.
Vi du også have et ENS Snapshot afkom, så du kan komme i Vindercirklen – vi kan tilbyde flere spændende afkom – også startklare.
Ring til Gunner Christiansen på 40 38 52 26
ENS Snapshot-sønnen Safari K, der trænes af Jan Friis, vandt torsdagens højst doterede løb på Billund Trav overlegent for Bent Svendsen.
Safari K var op mod 30 meter foran nummer to . den vandt i 1.16.3/2000 m og fik 20.000 kroner i præmie.
Safari K ejes af Knut Fjordheim.
ENS Snapshotdatteren Salina med Jeppe Juel i sulkyen vandt onsdag eftermiddag sin fjerde sejr i år i blot seks starter – og igen var hoppen helt overlegen.
Salina, der ejes af Team Aalborghesten og således har mere end 100 ejere, sejrede på NKI Racing Arena i 1.15.6/2100 m – hun har alene i år tjent 45.000 kroner.
ENS Snapshot-sønnen Snapshot Star, der trænes og køres af Peter Frandsen, har vist fin form gennem længere tid, og fredag aften så det ud til at den skulle vinde en fortjent sejr på Jydsk Væddeløbsbane.
Snapshot Star var tidligt i spids, og ind i opløbet rykkede den fri af feltet. Ene optog Jeroboam med Jeppe Juel forfølgelsen, og den nærmede sig hastigt op mod mål.
Ved målpassage var de to på linje, og målfotografiet kunne ikke skille dem ad.
Snapshot Star, der nu vandt årets anden sejr, kunne noteres for ny voltestartsrekord , 1.17.1/1800 m.
På Centralforbundets Derbyauktion kommer to ENS Snapshot-afkom under hammeren.
Det er 41 Almas, der er helsøster til millionærtraveren Politiken samt 52 Albenga, – en hingst, der har samme moder som bl.a. Sorrento, vinder af 3 sejre i 7. starter.
Her er link til katalogsiderne til de to heste
41 Almas – klik her
52 Albenga – klik her