I dagens 4 løb, ” One Too Many Løb ” var der sejr til Countdown, trænet og kørt af Nanna Nielsen i 16,4 2020m. voltestart med 8.500kr. til den glade ejer.
Countdown fik en rolig start fra sit tillæg, og fandt plads i 3 par udvendigt. Herfra blev der blæst til angreb via 3 spor ned af sidste langside med ca. 550m. hjem, og hesten nåede til spids ind i opløbet. Herfra kæmpede den heroisk helt til målstregen, og hentede en knap men sikker sejr.
Første 500m. efter 19,3 og første 1000m. efter 18,2.
I dagens 5 løb, ” jvb_aarhus.dk løb ” var der sejr til He Did It ( SE ) trænet af Anders Nielsen og kørt af Birger Jørgensen i 20,8 1800m. voltestart med 7.500kr. til ejerne.
He Did It ( SE ) fik en rolig start fra sit spor 5 i volten, og fandt plads som 4 indvendigt. Blev trukket ud i dødens efter ca. 800m. kørsel, men blev kort efter afløst til 2 par udvendigt. Herfra blev hesten sendt i angreb via 3 spor ind i opløbet, og spurtede forbi til en kort men sikker sejr.
Første 500m. efter 22,8 og første 1000m. efter 22.0.
Aftenens løb i Skive, var i høj grad præget af lovende Ens Snapshot afkom. Ikke mindre end 4 sejre + flere fremskudte placeringer blev det til.
2 Løb – ” Højslev Kro`s Ærespræmie ” gav sejr til Emil Lund, trænet og kørt af Anders Pedersen i 17,2 2060m. autostart med 7.500kr. til ejerne.
Emil Lund gik via en hurtig start fra spor 6 bag startbilen til spids efter ca. 300m. kørsel. Herfra bestemte den alt, og var det øvrige felt overlegen. Første 500m. efter 15,5, første 1000m. efter 17,8 og sidste 1000m. efter 16,0.
3 Løb – ” Højslev Kro`s Ærespræmie ” gav sejr til Bobbi Khan, trænet af Hans J. Kristensen og kørt af Rene Kjær i 17,0 2000m. voltestart med 7.5000kr. til ejerne.
Bobbi Khan kom fint fra start fra sit spor 1 i volten, og indtog vinderhullet. Her sad den og lunede sig hele vejen, til den i opløbet via ” open strets ” kunne overspurte det øvrige felt og tage en sikker sejr. Første 500m. efter 20,8 og første 1000m. efter 19,0.
5 Løb – ” Højslev Kro`s Ærespræmie ” gav sejr til Epoke Pi, trænet af Pia Colding og kørt af Jeppe Rask i 19,7 20000m. voltestart med 7.500kr. til ejerne.
Epoke Pi gik via en hurtig start direkte til spids fra sit spor 3 i volten, og bestemte siden hele rejsen efter behag til en overlegen sejr. Første 500m. efter 23,9 og første 1000m. efter 23,0.
7 Løb – Skive Amatørserie 2019 Finale ” gav sejr til Chardonnay, trænet af Henrik Lund og kørt af Flemming Degn i 17,9 2550m. voltestart med 10.000kr. til ejerne.
Chardonnay fik en rolig start fra sit spor 6 i volten, og et snusfornuftigt inderbaneløb hvorfra den i opløbet kunne spurte frem til sikker sejr.
8 Løb, Travligaen Liga 2 Finale, gav sejr til Flemming Jensen trænede og kørte Barolo i 13,6 1900m. autostart, med 40.000kr. til ejerne.
Barolo fik en rolig start fra sit spor 3 bag startvognen, og plads som tredje indvendigt. Frem til spids efter ca. 550m. og siden bestemte den alt, og gik til en ganske overlegen sejr.
Første 500m. efter 10,6, første 1000m. efter 13,5 og sidste 500m. efter 13,6.
Ens Snapshot ønsker tillykke.
I dagens 7 løb var der sejr til Danny Tamsen, ejet og trænet af Victor Larsen, manden bag STR-hestene som har været med i sporten i årevis, og kørt af Morten Friis i 17,6 2140m. voltestart med 7.500kr. til ejerene.
Danny Tamsen gik direkte til spids fra sit spor 1 i volten, og bestemte siden alt. Trak fra i opløbet, til en ganske overlegen sejr.
Første 500m. efter 19,7 og første 1000m. efter 18,4.
I dagens 8 løb, ” Veideland Taroks Mindeløb 2019 2 afdeling ” var der sejr til Bastian T. trænet og kørt af Axel Jacobsen i 13,8 2000m. autostart med 35.000kr. til ejerne.
Bastian T. fik en fin start fra sit spor 10 bag startbilen, og fandt plads i 2 par udvendigt. Her sad den og lunede sig helt frem til opløbet, hvor Axel Jacobsen fandt perfekt plads til angreb, og en speed der indbragte en knap men sikker sejr.
Første 500m. efter 11,7 og første 1000m. efter 13,9.
I dagens 1 løb, ” Begravelsesforretningen Fyns Ærespræmie ” var der debutsejr til Anders Pedersen trænede og kørte Emil Lund i 19,3 2140m. voltestart med 7.500kr. til ejerne.
Emil Lund gik direkte til spids fra sit spor 4 i volten. Herfra bestemte den alt, og var feltet overlegen.
Første 500m. efter 23,0, første 1000m. efter 21,3 og sidste 500m. efter 19,0.
Ens Snapshot ønsker tillykke til endnu et lovende afkom.
I dagens 3 løb, ” Modstrøms Ærespræmie ” viste Elegant CN sig igen fra sin bedste side. Elegant CN som er trænet af Morten Juul og blev kørt af Rene Kjær, vandt en helt igennem overlegen sejr i 18,5 1800m. autostart, med 15.000kr. til ejerne.
Elegant CN fik en meget rolig start fra sit spor 7 bag startbilen, og var sidste hest. Blev sendt stille og roligt frem via 2 spor til 2 par udvendigt efter 500m. kørsel, og sad her til ind på opløbets lige bane hvor den via 3 spor speedede feltet over ende i overlegen stil – hvilket gav tredje sejr i træk til denne kanon.
Første 500m. efter 17,8 og første 1000m. efter 20,2.
I dagens 10 løb, ” Studlys Ærespræmie – Travligaen Liga 1 forsøg “, var der sejr til Wonderboy trænet og kørt af Steen Juul, i 15,7 2300m. autostart med 30.000kr. til ejerne.
Wonderboy gik direkte til spids fra sit spor 1 bag startbilen, og trak sig til vinderhullet efter ca. 300m. kørsel. Blev sendt til spids efter ca. 600m. kørsel, og forsvarede sig flot hele vejen hjem til en sikker sejr. Første 500m. efter 15,2 og første 1000m. efter 16,8.
I dagens 6 løb, viste Elegant CN særdeles lovende takter, der lover godt for fremtiden.
Elegant CN fik en rolig start, og bevægede frem til dødens ned af første langside. Sendt helt frem og til spids efter ca. 900m. hvorfra den bestemte alt til en helt overlegen sejr. Vindertid 16,6 2060m. med 7.500kr. til ejerne. Hesten blev kørt af Rene Kjær, og trænes af Morten Juul.
Første 500m. efter 18,2, første 1000m. efter 17,0, første 500m. af sidste km. efter 18, 0, mens sidste km. blev tilbagelagt i 15,7!
I dagens 5 løb – Travligaen Liga 2 forsøg – gav Ens Snapshot succes på de to første pladser.
Sejrede gjorde Andre Ward, trænet og kørt af Flemming Jensen i 14,3 2140m. autostart med 20.000kr. til ejerne. Andenpladsen til Barolo, trænet af Flemming Jensen og kørt af Jeppe Juel, ligeledes i 14,3 med 10.000kr. til ejerne.
Begge heste var lynhurtigt ude efter startbilen. Barolo tog spids, med Andre Ward i en blød dødens. Sådan var stillingen hele vejen rundt, til Flemming Jensen valgte at presse på de sidste 500m. og gå frem til en forholdsvis sikker sejr. Første 500m. efter 12,8 og første 1000m. efter 15,0, mens der blev lukket efter 12 de sidste 500m.
Ens Snapshot ønsker sine 2 dygtige afkom tillykke, og held og lykke med finalerne i Billund.