29/9 Århus – Elegant CN en kommende årgangsstjerne? Wonderboy bedst.
I dagens 3 løb, ” Modstrøms Ærespræmie ” viste Elegant CN sig igen fra sin bedste side. Elegant CN som er trænet af Morten Juul og blev kørt af Rene Kjær, vandt en helt igennem overlegen sejr i 18,5 1800m. autostart, med 15.000kr. til ejerne.
Elegant CN fik en meget rolig start fra sit spor 7 bag startbilen, og var sidste hest. Blev sendt stille og roligt frem via 2 spor til 2 par udvendigt efter 500m. kørsel, og sad her til ind på opløbets lige bane hvor den via 3 spor speedede feltet over ende i overlegen stil – hvilket gav tredje sejr i træk til denne kanon.
Første 500m. efter 17,8 og første 1000m. efter 20,2.
I dagens 10 løb, ” Studlys Ærespræmie – Travligaen Liga 1 forsøg “, var der sejr til Wonderboy trænet og kørt af Steen Juul, i 15,7 2300m. autostart med 30.000kr. til ejerne.
Wonderboy gik direkte til spids fra sit spor 1 bag startbilen, og trak sig til vinderhullet efter ca. 300m. kørsel. Blev sendt til spids efter ca. 600m. kørsel, og forsvarede sig flot hele vejen hjem til en sikker sejr. Første 500m. efter 15,2 og første 1000m. efter 16,8.