Victory Kåsgård svarede til sit navn
ENS Snapshot-sønnen Victory Kåsgård levede flot op til sit fornavn ”Victory” (sejr) på Fyens Væddeløbsbane fredag eftermiddag, hvor den vandt overlegent for sin træner Knud Mønster.
Victory Kåsgård, der ejes af Leif og Morten Clemmensen, blev bragt til spids efter 600 meters kørsel, og siden kontrollerede Knud Mønster løbet.
Ind i opløbet gav han Victory Kåsgård marchordre, og parret forsvandt fra konkurrenterne til en sikker sejr i 1.16.4a/2140 m – præmie 7.500 kroner.
Det var anden sejr i år og 3-årige Victory Kåsgård har nu tjent 30.550 kroner