Fantastisk dag på Falster
Denne søndag eftermiddag blev det til flotte resultater på mindeløbsdagen.
Apapmand og Birger Jørgensen vandt Harald Lunds Mindeløb 2021 efter dødens position undervejs. Det blev til let sejr i tiden 12,8a/1640 meter.
Præmie 50.000 kr. til den engelske ejer.
Tidligere på dagen blev det til sejr for de to 3-åringer efter Michael´s Turn.
Først var det Great Reddington og Rene Kjær der vandt i ny banerekord 16,6a/2140 meter. Her var også andenhesten efter Michael´s Turn – nemlig Galant Lund og Birger Jørgensen der gik helt forrygende efter stor startfejl men kom flot igen.
De to heste fik 15.000 kr. og 10.000 kr.
Senere vandt Corleone N og Nicklas Korfitsen efter meget fornem og afventende kørsel i tiden 17,1a/2140 meter. Præmie 10.000 kr.
Kæmpe stort tillykke til alle!