Sejre i Aalborg og Skive
Vi skylder en opdatering fra weekendens løb.
Fredag i Aalborg vandt Another Dream en flot sejr i tiden 1.15,5a/2640m med Kasper K. Andersen i sulkyen. Søndag i Skive på amatørdagen var det Cjela Nordal, der kunne vinde i tiden 1.19,4/2060m med 16-årige Freja Klitgaard i sulkyen. Det var Frejas kun anden start – og hun er fortsat ubesejret!
Ens Snapshot ønsker stort tillykke til begge vindere.
Another Dream vandt i Aalborg med Kasper K. Andersen. Foto: Ditte Hesselborg