Det vælter fortsat ind med sejre til Ens Snapshots afkom
To sejre i Skive på Musketerdagen 1. juni. Tre sejre i Aarhus onsdag 3. juni. Det er facit de seneste dage for Ens Snapshots afkom, som bare vinder og vinder og vinder.
Vinderhestene i Skive hed Andre Ward, som fra dødens kunne vinde på 1.14,0a/2060m, mens Dixi bare fortsætter med at stable sejre. Tog i Skive sin fjerde sejre i træk, denne gang med træner Bo Westergaard i sulkyen. Dixis vindertid var 1.14,5/2020m.
I Aarhus hed sejrstrioen Arm Bri (1.16,3a/1800m), Elena Avalon (billedet, 1.16,4a/1800m) og Chardonnay 1.16,7/1800m.
Ens Snapshot ønsker stort tillykke til alle vinderne! Mon ikke der kommer mange flere vindere i de kommende dage, hvor der køres løb på Nykøbing Falster torsdag, Lunden fredag, Odense lørdag, Bornholm søndag og Skive mandag.
Elena Avalon vinder i Aarhus onsdag d. 3. juni for Finn M. Lassen. Foto: Ole Hindby