Ens Snapshot Ens Snapshot

Den sikre

Ens Snapshot

Michael's Turn Michael's Turn

Den spændende

Michael's Turn

Kategori: Nyheder

Top Fighter fin i come-back

ENS Snapshot-sønnen Top Fighter med Kasper K Andersen i sulkyen leverede en fremragende præstation, da den lørdag aften vandt en meget let sejr på Charlottenlund Travbane.

Top Fighter, der nu trænes af Tomas Malmqvist på Jagersro, ejes af Stald Maybe og er opdrættet af Niels Åge Friborg.

Den debuterede med sejr i december 2012, men røg ind i ben problemer. Nu skulle den atter være klar og lørdagens præstation giver store løfter for fremtiden. Lørdagens sejr blev hjemført i 1.18.6/2020 m volte

Snapshotsejr i Norge

Ens Snapshot-datteren Shakira indledte 2014 på bedste vis, da hun sejrede på Bergen Travpark for Erik Hagseth Hordvik.

Det var 7. start Shakira gjorde efter hun i efteråret blev solgt til Norge. Nu vandt hun i 1.16.1a/1600 m og tjente 15.000 kroner.

I de syv starter i Norge er det blevet til 2 sejre, 3 anden, 1 tredje og en femteplads og i alt 60.000 kroner.

 

Endnu en Snapshot-2-åring vandt

Lørdag aften vandt ENS Snapshot-sønnen, Victory Kåsgård på Skive Trav.

Danmarks ubestridte avlshingstechampion for 2-årige travere i 2013 hedder ENS Snapshot.

Med cirka 380.000 kroner i indkørte præmier har ENS Snapshots 2-års afkom vundet mere end dobbelt så meget som Great Challengers!

Det seneste skud fra talentmassen efter ENS Snapshot er Victory Kåsgård, der vandt en meget sikker sejr for Knud Mønster på Skive Trav lørdag aften i 1.20.2a/1700 m.

66.000 SEK til Politiken

Taktikken fældede Ens Snapshot-sønnen Politiken, da den lørdag eftermiddag startede som favorit i Gulddivisionen i Sverige.

Startspor 1 var den direkte årsag til at Politiken med Morten Friis ikke kunne indfri favoritværdigheden.

Parret blev overspeedet fra start, og siden sad Politiken hermetisk lukket inde i et felt, hvor konkurrenterne var meget bevidste om, hvor de havde storfavoritten!

Blot 100 meter fra mål fik Morten Friis angrebsplads med Politiken, men det var umuligt at fange Cappelo Bob med Stefan Persson, der sejrede med en halv længde.

Der var 66.000 SEK i præmie til Politiken, der inden for de to seneste måneder har hentet 220.500 SEK i Sverige!

 

 

Snapshot-sejr i Tyskland

Fredag aften vandt den 3-årige ENS Snapshot-datter, Totheriver en sikker sejr på Bahrenfeld-banen i Hamburg kørt af den fynske træner John Køhler.

Totheriver er for en måned siden solgt til den tyske travtræner Olaf J. Schrøer,og starten i aftes, var den første i hans regi.

Totheriver lå undervejs som en af de sidste i feltet, men nedad sidste langside sendte John Køhler den frem via tredje spor og midt i opløbssvinget var Totheriver i spids – og siden var det ganske nemt.

Sejr i 1.18.9a/2200 m og en førstepræmie på 3.070 Euro – eller små 25.000 kroner.

Totheriver er efter ENS Snapshot og den franske hoppe, Quarolyne Dry og er opdrættet af Cowboyland, Aalborg.

 

 

Stærke Snapshot 3-åringer

ENS Snapshot havde to gode vindere på Charlottenlund Travbane Juledag i Tempo Lund og Turbo Day.

Tempo Lund kunne trods en lille galop vinde sikkert i 1.19.6/2020 m for Birger Jørgensen, mens Turbo Day med Anette Olsen sejrede i 1.17.6/2020 m.

Tempo Lund har nu startet tre gange i karrieren og har vundet to sejre og en andenplads, mens Turbo Day har startet fem gang og har taget to sejre.

Skal du også have et afkom i Vindercirklen?

Så bestil allerede nu plads til din hoppe ved Ens Snapshot – ring til Gunner Christiansen 40 38 52 26.

Politiken i Gulddivisionen

maharjah-mal-lj-jpg-346500

ENS Snapshot-sønnen Politiken tog med en fornem tredjeplads bag Maharajah forleden skridtet ind i den svenske Gulddivision.

Trods fjerde spor svinget rundt afsluttede 12  Politiken med Morten Friis  (yderst) hurtigst af alle og besatte tredjepladsen i 1.12.9a/2140 m.

2 Juledag er Politiken atter til start i Gulddvisionen, og efter den stærke præstation senest er den favorit.

Løbet køres på Axevalla, og Politiken er til start i 1. løb, hvor der er en førstepræmie på 150.000 SEK.

Der er blot otte heste til start i denne udgave af Gulddivisonen, og derfor er løbet lagt som 1. løb og uden for V75.

Foto Kanal75.

4. sæsonsejr til Snapshots Star

Ens Snapshot-sønnen Snapshots Star vandt søndag eftermiddag sin fjerde sejr i 2012.

Det skete på NKI Racing Arena i Aalborg, og Snapshots Star vandt sikkert med Niels Knudsen i sulkyen i 1.18.0/2100 m – præmie 10.000 kroner

Snapshots Star trænes i Aarhus af Peter Frandsen. Sejren var dens fjerde i 20 starter i år.

Fin Snapshot-debutant

Søndag eftermiddag debuterede ENS Snapshot-sønnen, Thor Gammelsbæk med Jeppe Juel i sulkyen på NKI Racing Arena med en suveræn sejr i 1.18.0/2100 m volte.

Thor Gammelsbæk var i spids fra start, og blev undervejs presset flere gange – med 500 meter tilbage bad Jeppe Juel Thor Gammelsbæk om at øge farten, parret forsvandt til en uhyre sikker sejr.

Thor Gammelsbæk vandt med mere end 20 meter.

Tillykke til ejeren og opdrætteren Niels Chr. Pedersen samt træner Jeppe Juel.

Please Perfect sluttede med sejr

Ens Snapshot-sønnen Please Perfect med Steen Juul i sulkyen satte onsdag eftermiddag på Charlottenlund Travbane punktum for en fin sæson, da den vandt årets 8. sejr

Please Perfect har blot startet 16 gange og har været i Plads i 12 af starterne.

Med onsdagens førstepræmie på 25.000 kroner passerede Please Perfect en samlet indtjening på 400.000 kroner alene i denne sæson, og han mangler nu kun mindre end 75.000 kroner i at runde millionen i indtjening,

Vi leverer transportsæd efter begge hingste!!
Rabat ved flere hopper

ENS Snapshot og Michaels Turn står til bedækning for
0 + 12.000 kroner excl. moms

Kontakt

Gunner Christiansen
Nørgårdsvej 31,
9440 Åbybro.
Tlf: 40 38 52 26
Email: gunnerchristiansen@outlook.com